Grundig og fuldstændig Anviisning til Havevæsenet
Af Iver Dam Just. Viborg, 1774 - hele bogen knap 300 MB
Sognepræst for Mammen, Lindum og Bigum Menigheder i Viborg Stift, og corresponderende Medlem i det Kongel. Danske Landhuusholdnings - Selskab
(Titelblad + side 587-589 i den indscannede pdf-version)

43) Mala insana, Poma Amoris, Solanum Pomiferum, Kierligheds Æble, Liebes Apffel. Denne Gevext er for liden til at kaldes et Træe, og for stor til at kaldes en Blomstergevext. Den bærer Frugter, som Æble, for hvis Skyld den aleene bliver planter. Omendskiønt samme Frugt er meget skadelig, thi den forrykker Forstanden paa den, som æder deraf. Det er ogsaa af den Aarsag, at Gevexten bliver kaldet: Mala insana. Heraf ere adskillige Slags:
1) Nogle, der have Frugter, som røde Kirsebær, hvilke hænge drueviis sammen.
2) Andre, som have haarde og buntede Frugter.
3) Atter andre, hvis Frugter ere glatte, langagtigrunde, og røde, 5, 6, 7, eller flere paa een Stilk.
Den, der kaldes Malum insanum eller Kierligheds Æble, har een Rod, som er deelt ad, hvorfra opkommer en hvas Stængel, der gaaer ud i mange Grene. Bladene ere lange, brede, og dybt kiervede. Blomsterne ere gule og sammensatte af smaae spidse Blade, som hænge paa smaae Stilke. Deraf blive runde, røde, ogsaa undertiden guldgule eller brune Æble.
Blomsterne komme ei frem, førend om Høsten, og derfor har man helst Gevexten i en Urtepotte, for at tages ind om Vinteren, sættes i en Stue, og flittig vandes om Morgen og Aften. Ved saadan Behandling modnes Frugten og bliver rød. Da aftages Frøet, lægges paa Papiir og tørres.
Tilig om Foraaret skal Frøet saaes, og naar Planterne ere blevne fingerlange, sættes hver Plante for sig i en Urtepotte. Og, som det er en svag Gevext, der ingen Frost eller Kulde kan taale, vil den ei aleene helst være, hvor Solen skinner meest, men endog heller staae inde besstandig i et Vindue, end sættes ude. Om Sommeren vil den ofte vandes. Den elsker god Jord. Vil alle Kiernerne ei skilles fra hinanden, naar de sættes, kan det ikke skade, thi de kan der for vel voxe. Naar Frugten kommer frem, skal alle de Grene afskieres, som ikke give Tegn til Frugt.
Schuyl har heraf ikkun eet Slags, med Purpurblomster.


Stephan Nyeland: Køkkenhavedyrkningen, Anden forøgede Udgave, 1886. side 271: "Tomaterne anvendes som modne til Sauce, stegte samt til Suppe, men have dog ondt nok ved at vinde Indgang her i Landet, da de vel pynte, men ikke smage af meget, men mindre der er tilsat forskjellige Ting, der giver dem Smag. De umodne syltes enten sødt som Asier og ligne så Reine Claude i Smag, eller surt som Pickles eller Smaaagurker paa den tidligere omtalte Maade"